Historien om Thy Traktor og Maskinservice
Thy Traktor og Maskinservice startede i 2003 som et enkeltmandsfirma, hvor fokus var på service og reparation af landbrugsmaskiner. Det er stadigvæk et af vores hovedområder, og vi sætter en ære i at kunne servicere alle traktorer og maskiner uanset mærke og alder.
Siden da har vi udviklet os til et firma med 8 ansatte og beskæftiger os i dag med salg, service og reparation af traktorer og landbrugsmaskiner. Vi udfører også traditionelle smede- og montageopgaver og satser i det hele taget på at være så fleksible, at alle kunder kan få hjælp til deres maskiner og redskaber. Uanset om du skal have lavet hydraulikslanger, serviceret en traktor eller monteret et stort kornanlæg kan vi løse opgaven.
Vores butik er allerede vokset flere gange. Vi er forhandler for både Grene og Komplet, så i princippet har vi alt på ”lager”. Du kan også købe arbejdstøj og maskiner fra f.eks. MTD, YARD-MAN, Cub Cadet, Craftsman, IBEA, Kärcher og Stihl, så du går ikke forgæves til os, når du skal bruge noget til dine praktiske opgaver.
I 2014 har vores landbrugsafdeling haft vokseværk. Vi er blevet forhandler af Agrolux og repræsenterer nu flere store traktormærker som Deutz-Fahr, Same og Zetor. Tanco-wrappere og RMH-fuldfoderblandere er også blevet en del af vores hverdag.
I 2015 udbyggede vi igen vores sortiment med blandt andet de stærke minilæssere fra GIANT og hele KRONE´s fantastiske program af slåmaskiner, river, pressere og de store selvkørende skårlæggere og finsnittere.
Udviklingen fortsætter! Vi er nemlig fast besluttede på at blive en af fremtidens leverandører af maskiner og service til hele den grønne sektor i området – og altid med kunden i centrum for alle aktiviteter.
Eller efter aftale